Lad os bare være ærlige og indrømme, at min kæreste, som jeg nu har kendt i godt et år, og jeg ikke har helt samme smag, når det gælder udsmykning af vores fælles hjem. Han er nok som så mange mænd lidt mindre interesseret i, hvordan hjemmet ser ud, end vi kvinder er.

Da jeg mødte ham, blev jeg overrasket over den store samling af gamle emaljeskilte, han havde hængende i sin stue. Bevares, det er da meget sjovt med sådan nogle gamle skilte, der for de flestes vedkommende er reklamer for forskellige bryggerier, men jeg synes ikke ligefrem, de hører hjemme i en stue.

Heller ikke hans møbler gav jeg meget for. Både sofa og lænestole var gamle og slidte i betrækket, men heldigvis havde han da ikke noget imod, at jeg dækkede dem til med nogle af de plaider, jeg har samlet sammen i tidens løb. Det pyntede, men efterhånden har vi nu fået skiftet de fleste af hans gamle møbler ud, og det har bestemt pyntet på vores hjem.

Fra starten var vi for eksempel heller ikke helt enige om, hvor ofte man bør skifte sit sengetøj. Jeg har det sådan, at det bør skiftes mindst en gang om ugen, men det mente min kæreste var lige lovlig tit nok. Han syntes, at det var tilstrækkeligt at skifte det med to ugers mellemrum, hvilket overraskede mig, for han er ellers meget renlig. Men det er nu endt med, at jeg har fået min vilje, så nu bliver sengetøjet skiftet hver uge.