Da jeg startede som vicevært tilbage i slutningen af 1980’erne, ville jeg have grinet højt, hvis nogen dengang havde sagt til mig, at jeg i dag ville gå rundt med in iPhone 6s med mere computerkraft end vi havde dengang i de største PC’ere og styre en række ejendomme som administrator. Sandsynligvis ville jeg have bemærket, at de nok læste lige rigeligt med science fiction 🙂
2016 – jeg styrer 5 ejendomme med mobilos
Nu er det sommer i Danmark, og jeg sidder hjemme i dag i shorts og passer mit arbejde. Det kan jeg gøre via min telefon og et system, som vi implementerede her i foråret – nemlig det danske system til kommunikation og styring af ejendomme: Arcomus.
Mens jeg sidder og steger i den alt for sjældne sommersol, får jeg meldinger ind fra viceværterne – og for en time siden kom referaterne fra forrige uges møder med beboerforeningen tikkende ind i systemet. Det er simpelthen genialt, og for en gammel fyr som mig er det altså også lidt fagre nye verden.
Dansk IT firma bag
Det er danskere, der står bag systemet Arcomus, og jeg mener at vide, at det er programmøren Kim Tetzlaff, der er idemanden bag systemet. Her er den artikel, han har skrevet om det: http://kim-tetzlaff.dk/arcomus-websystem-din-ejendom.html
For mig er det sgu vigtigt, at vi vælger dansk, når vi kan. Dels for at holde arbejdet i Danmark og dels for at støtte om danske iværksættere, der jo ellers har det svært nok. Når den danske løsning så samtidig er det par excellence bedste på markedet, er det jo et nemt valg, må man sige.
Beboerne elsker det
Beboerne i alle blokkene elsker systemet, og det fine er, at selv de lidt ældre modeller blandt dem kan finde ud af det. De har jo alle enten computere, iPads eller smartphones i dag, og det er sgu skægt at se 81 år gamle fru Pedersen scrolle rundt i Arcomus, som havde hun aldrig lavet andet 🙂