For nogle uger siden læste jeg en artikel om, at statsministeren var kommet i fint selskab med kollegaer fra lande rundt om i verdenen, som også er kommet igennem Corona-krisens værste uger uden de tragiske følger, som man har set i Italien eller Spanien. De vil danne en lille klub, som skal stå for at lave erfaringsudveksling omkring håndtering af lignende kriser. Det kan jo godt tænkes, at der vil opstå en lignende krise igen. Eller at et land kommer i en anden form for krise lokalt. Fx ved oversvømmelse eller jordskælv.
De første åbninger
Nogle af hendes kollegaer i den nye klub, de danner, kommer fra Østrig, Grækenland, New Zealand. Det er vist meningen, at de i første omgang vil samarbejde omkring åbningen af deres samfund. I artiklen blev det nævnt, at de også ville skabe luftbroer mellem deres lande, ligeså snart at de nationale sundhedsmyndigheder giver grønt lys for det. Det vil støtte deres økonomier. Og sker det snart også rejsebranchen.
Og det fik jo mine tanker til at galoppere. Hvor ville det være vidunderligt, hvis vi kan komme ud at rejse igen snart. Her i slutningen af maj er vi jo mange, som endnu ikke har besluttet os for, hvordan vi vil tilbringe vores sommerferie.
Selv har vi overvejet bare at blive herhjemme og bruge feriebudgettet på lidt ekstra luksus til os selv under ferien. Men det er blevet ved overvejelserne. Vi har ikke lagt os fast endnu. Den tradition, vi har for at rejse et spændende sted hen hver sommer, er svær at lægge fra sig. Vi kan jo godt lide at udforske spændende steder på egen hånd. Men eftersom vi endnu ikke helt ved, hvor længe, grænserne vil åbne, så ved vi jo ikke, hvor vi eventuelt kunne rejse hen, hvis nogle af dem bliver åbnet.
Billige og sikre rejser?
Men artiklen sagde netop noget om, at der måske bliver åbnet for rejser til såkaldt ”Corona-sikre” lande. Heriblandt også Australien og Kroatien, foruden Grækenland, Østrig og New Zealand. Hvis det sker snart, så kunne det komme på tale, at vi finder på at lede efter billige rejser til et af dem. Måske ville det være fornuftigt at kigge på afbudsrejser. Der må være ret mange af dem. Det kunne være charterrejser eller individuelle rejser. Det kan sådan set være lige meget. Hvis vi kan komme afsted, vil det være perfekt. Ret fedt at man kan finde alle typer af rejser på Rejsepriser.dk faktisk.
Vil gerne væk snart
Det ville være skønt at komme lidt væk fra Danmark og al den jamren, vi hører om, at små skolebørn får eksem på hænderne af al den desinfektion. Nej, der er ikke noget galt i at gøre opmærksom på, at børnehud er ekstra følsom. Men det behøver altså ikke at være det store emne i dagbladene.
Det ville være mere spændende at høre om, hvordan andre lande har tacklet situationen. Singapore, fx har jeg læst, har også tacklet krisen med få ofre. Hvordan har de gjort det? Har de brugt de samme metoder som her i landet. Eller har de overskredet nogle af de uskrevne regler, vi har herhjemme? Man hører jo om kameraovervågning og den slags ude i Østen. Det grænser jo til, hvad et demokratisk samfund tillader sig selv.