Gardiner og solafskærmning

Jeg deltog, engang for mange år siden i sådan et udvekslingsprojekt, der handlede om, hvordan man takler og planlægger for klimaforandringerne, der sker. De nordeuropæiske partnere i projektet talte meget om, at vi skal blive bedre til at tænke på oversvømmelser, når byerne bliver planlagt, og udstykningen af nye områder forberedes med den nødvendige infrastruktur.

Nogle andre af partnerne talte om, at tørke er et problem. De slog hårdt på tromme, for at man skal indtænke grundvand og beskyttelse af undergrunden, når landbrugspolitikken og miljøpolitikken bliver fastlagt.

Solafskærmning

Der var nogle partnere, der var gode til at noget for miljøet i byerne. Blandt andet besøgte vi en svensk by, hvor de har været ualmindeligt dygtige til at udnytte planter i byrummet, så der både bliver holdt på grundvand og samtidigt skabes et bedre miljø.

Under et besøg nede i Sydeuropa hørte vi meget om, hvor effektivt klatrende planter kan danne solafskærmning. Og det behøver ikke at være permanent solafskærmning. Om vinteren kan man sagtens skære planterne ned, så der kommer lys ind ad vinduerne. De der sydeuropæere havde lavet nogle – måske lidt naive – sammenligninger imellem forskellige former for solafskærmning.

Erhvervsgardiner og sol

Deres sammenligning havde vist, at folk, der havde solafskærmning med planter, var meget mere effektive end dem, der måtte bruge gardiner til erhverv. Det var en sjov undersøgelse at læse. Og ham, der viste os stederne, hvor de har plantet, de klatrende planter, var ualmindelig underholdende at høre på.

Vi hørte også – fra nogle meget effektive planlæggere i Sydtyskland, at god og korrekt beplantning i byområderne faktisk kan sænke temperaturen i gaderne med et sted imellem 2 og 5 grader celsius i de meget varme måneder. Og det kan være en fordel. Der skal bruges mindre strøm til at afkøle forretninger, fordi de ikke behøver at have deres ventilationsanlæg kørende på fuldt drøn så længe. Og så er det jo faktisk også rart, at der er meget mere grønt i byerne. Især i nogle af de store sydtyske byer!

Masser af udbytte

Projektet handlede dog ikke bare om udveksling af erfaringer og fremlæggelse af konkrete forsøg og eksperimenter. Det handlede i den grad også om at finde veje til at involvere borgerne i de lokale områder, som de kommunale planlæggere ville lave om på. Borgerdeltagelse var på det tidspunkt ikke så udbredt i Sydeuropa som det var i Nordeuropa.

Men det var bestemt opmuntrende at opdage, at mange af de sydeuropæiske deltagere var meget interesserede i at finde veje ind i deres ofte meget bureaukratiske arbejdsgange, så, borgerdeltagelse og borgerinvolvering i lokale projekter kan blive mere almindeligt. Det er jo i sidste ende borgerne, alle nye tiltag skal gøre godt for. Ikke?

Fx var der en pige, som erklærede, at hun ville ikke gå den sædvanlige vej i oplysningsarbejdet omkring klimaforandringerne på det lokale plan. Hun ville selvfølgelig sørge for, at der bliver lavet kampagner i tv og radio, på internettet og i aviserne. Men hun ville også forsøge at danne lokale ’byrums-klima-grupper’ via sognenes kirker og skoler. Sidst jeg hørte fra hende, fortalte hun, at to af de fem grupper, hun dannede, eksisterer, og de har formået at gøre deres lokalområder til små oaser.