Forleden var vi ude og køre en lang tur. Det er noget, vi gerne gør en søndag formiddag. Vi kan godt lide at køre ud i landskabet. Måske stopper vi ved et spændende museum for at se udstillingen. Måske stopper vi ved en kro og spiser frokost der. Måske parkerer vi bilen et sted og går en tur i landskabet og nyder naturen. Det er hyggeligt. Det er en god anledning til at få talt om ting, som vi ellers ikke tager os tid til i løbet af hverdagen. I søndags var vi så ude at køre. Vi kom forbi små, yndige landsbyer.

Huse med stråtag

Der var huse med stråtag, der var heste og køer på markerne. Et af husene, vi så, var et gammelt hus fra det 18. århundrede. Ejerne var ved at renovere det. Man kunne se, at det var gør-det-selv mennesker, der var i gang med renoveringen. De var ved at fjerne det gamle stråtag, og ved indkørslen til huset, var der adskillige paller med tegl. Hold da op! Hvordan kan de nænne at sætte et tegltag op huset? De kan jo se, at det æstetisk bare ikke passer til det smukke hus. De kan jo se, at der har været et stråtag. Jeg fatter det ikke. Havde det været mig, så ville jeg have spurgt en tækkemand om, hvad det ville koste at få taget repareret. Jeg ville have respekteret husets historie og fremtoning.

Tækkemænd på Fyn

Men jeg er ikke husets ejer. Jeg kan jo ikke vide, hvad der ligger til grund for deres beslutning. Jeg vil bare ønske, at husets ejere kommer til fornuft, inden de kommer for langt med deres tagprojekt og indser, at de først lige skal tale med en tækkemand på Fyn om mulighederne for at få restaureret taget, så huset fremstår smukt og harmonisk ingen.

Sidste år købte vi et hus med stråtag på Fyn. Du ved sådan et smukt gammelt hus i en lille landsby. En af dem, man altid forestiller sig som værende meget idylliske, og hvor alle kommer godt ud af det med hinanden – lige indtil man begynder at grave lidt i landsbyens historie. Når man begynder at opdage, at der er forskellige meninger og holdninger – selv i en romantisk, lille landsby, så opdager man meget om stedets historie – og menneskene, der bor der. Det er ikke kun Agatha Christie, der har lov til at gøre opmærksom på det i hendes romaner om Miss Marple.

Ikke lutter romantik

Livet i en lille landsby er ikke lutter romantik, smukke sommerdage, blomstrende bede og fred – og måske et par veludtænkte mord. Det er hårdt arbejde. Jeg siger det igen: Hårdt arbejde. Der er nemlig meget at gøre, når man lige pludseligt er blevet husejer. For det første skal haven holdes ved lige hele året rundt. Der skal måske skovles sne et par gange ude på fortovet i løbet af vinteren. Der skal males facader, og ja, huset skal vedligeholdes hele tiden.

Stråtaget skal vedligeholdes

Her i efteråret opdagede vi, at der var noget galt med mønningen på vores tag, så vi måtte have fat i en specialist, der ved noget om reparation og vedligeholdelse af stråtag. Jeg henvendte mig først til en murer, som sagde til mig, at jeg skal have fat i en tækkemand. Jeg fandt én, som kom og så på huset, mønningen og taget som en helhed. Han forklarede mig, at vi nok må se frem til at skulle investere i et helt nyt tag.

Han kunne se, at taget er beskadiget flere steder. Ikke kun i mønningen. Han vil komme med et tilbud til os i næste uge, og jeg håber, at han finder tid til at udføre arbejdet snarest. Jeg er nemlig godt træt af hele tiden at skulle reparere et eller andet i huset, passe have, mv.